Hvad er mine samlede udgifter?

Du skal selv betale ansvars- og kaskoforsikring, samt grøn ejerafgift og brændstofforbrug. Derudover skal du betale en ekstraordinær leasingydelse og en månedlig ydelse – udgifterne til begge dele afhænger af hvilken bil du leaser.

Se hele privatleasingaftalen (pdf)

Hvad er ekstraordinær leasingydelse?

Ekstraordinær leasingydelse er et engangsbeløb, du skal betale, når bilen er klar til dig, og ydelsen varierer afhængig af, hvilken bil du vælger. Du får ikke den ekstraordinære leasingydelse retur, hverken når aftalen udløber, eller hvis du opsiger aftalen før tid. Hvis bilen bliver totalskadet eller bortkommer indenfor det første år, bliver den ekstraordinære leasingydelse forholdsmæssigt refunderet. 

Er service og vedligeholdelse en del af leasingaftalen?

Ja, almindelig service og mekanisk vedligeholdelse er en del af leasingaftalen, og du får en lånebil, imens bilen er på værksted. Serviceeftersyn skal foretages på et autoriseret værksted, og du vælger selv hvilket. Du betaler selv for reparationer, der ikke er almindelig mekanisk vedligeholdelse.

Se hvilke ydelser der er omfattet af service og vedligeholdelse, og hvilke der ikke er (pdf) 

Kan jeg få vinterdæk med i aftalen?

Ja, du kan købe et sæt vinterdæk til din leasingaftale. Så slipper du samtidig for besværet med at opbevare og skifte dæk, da det er inkluderet i prisen. Dækkene skiftes samme sted, hvor bilen er til servicetjek.

Kan jeg få brændstofkort til leasingaftalen?

Ja. Du kan få et Shell kort med til din leasingaftale, så kan du tanke og vaske bil til favørpriser på alle Shell servicestationer i Danmark.

Kortet kan også benyttes i Europa, men det giver kun rabat i Danmark. 

Hvad med min nuværende bil?

Du skal selv sørge for at sælge din nuværende bil eller aflevere den tilbage, hvis bilen er privatleaset. Din nuværende bil kan ikke indgå som finansiering for den bil, du leaser.